Euro/Worldskills

EuroSkills og WorldSkills

EuroSkills er Europamesterskaberne for erhvervsuddannelseselever og unge håndværkere. Det bliver afholdt hvert andet år, i ulige år. WorldSkills afholdes i de lige år.

WorldSkills Shanghai 2026
SkillsDenmark deltager i WorldSkills Shanghai 2026 med et Skillslandshold på 15 konkurrencedeltagere og eksperter og landstrænere.
Læs mere om Skillslandsholdet 2026 her 

EuroSkills Herning 2025
Danmark var for første gang vært for et internationalt skillsmesterskab i 2025, EuroSkills Herning 2025. Europamesterskabet blev en stor succes på flere parametre:
– Flere end 102.000 besøgende gæstede EuroSkills Herning 2025.
– 597 konkurrencedeltagere fra hele Europa konkurrerede, hvilket var flere end nogensinde før.
– 43 unge danske fagatleter deltog i EuroSkills Herning 2025, hvilket gjorde det danske Skillslandshold til det største nogensinde – og de høstede tilmed et rekord stort antal flotte medaljer. Læs mere her
EuroSkills 2027 afholdes i Düsseldorf i Tyskland.

Om EuroSkills og WorldSkills
EuroSkills arrangeres af den europæiske Skills-organisation WorldSkills Europe. Tidligere har konkurrencen om at blive Europas bedste elev/unge håndværker været afholdt i hhv. Rotterdam, Lissabon, Spa, Lille, Göteborg, Budapest og Graz i 2021.
Coronasituationen gjorde, at EuroSkills 2020 blev udskudt, og igen – grundet corona – sendte Danmark ingen deltagere til EuroSkills i 2021. I 2023 blev EuroSkills afholdt i Gdansk.

Danmark deltog i EuroSkills i 2014 for første gang i en årrække, med to anlægsstruktørelever, en gulvlæggerelev og en landbrugsmaskinmekanikerelev.

WorldSkills 2024 i Lyon
Det danske Skillslandshold deltog i WorldSkills 2024 i Lyon fra den 10.-15. september.
Se hvordan det gik de dygtige  konkurrencedeltagere her

Euroskills

EuroSkills

EuroSkills er Europamesterskaberne for elever på erhvervsuddannelser og unge håndværkere. EuroSkills 2025 blev afholdt i Herning. 

 

Det forrige EuroSkills 2023 blev gennemførst i Gdansk, Polen.

Worldskills

WorldSkills

WorldSkills er verdensmesterskaberne for elever på erhvervsuddannelser og unge håndværkere. Worldskills holdes hvert andet år.  I 2024 deltog det danske Skillslandshold i WorldSkills i Lyon i Frankrig, hvor vi blandt andet vandt en guldmedalje

Se også

Search