EuroSkills Herning 2025

Danmark var vært ved det officielle europamesterskab for unge faglærte i 2025. 576 dygtige, unge fagatleter fra hele Europa dystede om EM-medaljer inden for 38 forskellige fag.

EuroSkills Herning 2025 blev afholdt i Herning fra d. 9. – 13. september 2025.

Om EuroSkills Herning 2025

EuroSkills Herning 2025 var Europas største konkurrence for unge faglærte – et internationalt samlingspunkt, hvor talent, håndværk og innovation blev sat i centrum. Formålet var at styrke interessen for erhvervsuddannelserne og vise, at faglærte spiller en helt central rolle i vores fælles fremtid. EuroSkills 2025’s vision er at skabe fornyet interesse for erhvervsuddannelserne og tydeliggøre, at man som faglært kan blive en frontperson, når det gælder vores vækst, velfærd og den grønne omstilling.

Genoplev stemningen fra EuroSkills Herning 2025

Du kan genopleve stemningen fra EuroSkills Herning 2025 via et omfattende galleri med billeder og videoer fra de tre konkurrencedage, åbnings- og afslutningsceremonierne, partnerevents og Skills Village.

Epinionsmåling

Arven fra EuroSkills Herning 2025

Kendskabet til EuroSkills Herning 2025 er mere end fordoblet blandt unge (fra 26 % til 49 %) og steget markant blandt forældre (fra 42 % til 59 %), drevet især af omtale i presse, medier og sociale medier.

Færre unge opfatter erhvervsuddannelser som forbeholdt bestemte grupper, og flere mener nu, at EUD giver gode muligheder for videreuddannelse og spændende karrierer.

Kendskabet til erhvervsuddannelser er øget i den brede befolkning, hvor andelen, der aldrig har hørt om EUD, er faldet fra 19 % til 16 % efter EuroSkills Herning 2025.

Flere forældre vælger nu erhvervsuddannelser som førsteprioritet for deres børn, med en stigning på 5 procentpoint, og flere har EUX som andenprioritet.

Omkring 40 % af eleverne og 70 % af lærerne rapporterer, at de har fået ny viden om EUD og jobmuligheder, og næsten 30 % af eleverne er mere interesserede i at vælge en erhvervsuddannelse efter besøget.

Både unge og forældre oplever, at EuroSkills Herning 2025 øger kendskabet og skaber et mere positivt billede af erhvervsuddannelserne – blandt unge steg oplevelsen af positiv effekt fra 59 % til 70 %, og flere tror nu, at EuroSkills Herning 2025 kan få flere til at vælge EUD.

Dyk ned i Epinionsundersøgelsen, der undersøger kendskab og holdninger til erhvervsuddannelser i forbindelse med EuroSkills Herning 2025

Evalueringsrapport: EuroSkills Herning 2025

EuroSkills Herning 2025 skabte resultater, effekter og værdifulde erfaringer. Vil du vide mere, kan du læse evalueringsrapporten, som blandt andet beskriver konkrete tiltag i arbejdet med kendskab til erhvervsuddannelser, bæredygtighed og diversitet. Rapporten giver også et detaljeret indblik i eventafviklingen, partnerindvolveringen og meget mere.

En særlig tak til sponsorer og partnere til EuroSkills Herning 2025

EuroSkills Herning 2025 er støttet af en række partnere og sponsorer, der gjorde fejringen af Europas bedste faglærte muligt.

Main event partnere

Event partnere

WorldSkills Europe partnere

Premium sponsorer

Skill sponsorer

Main skill sponsorer

Event skill sponsorer

Skill sponsorer

Skill supportere

Founding partnere

Search