Magnus Holmgaard Jørgensen

Magnus Holmgaard Jørgensen deltager i EuroSkills 2025 som automatiktekniker.

Magnus Holmgaard Jørgensen

Magnus Holmgaard Jørgensen har deltaget i DM i Skills, WorldSkills i Lyon og er nu klar til konkurrencen i ”Mechatronics” til EuroSkills 2025 i Herning.
I Mechatronics konkurrerer deltagerne i teams – Magnus’ makker er Sofie.

”Fællesskabet med de andre på Skillslandsholdet, og muligheden for at prøve nye ting, fagligt, er klart det bedste ved at være på landsholdet – og i år er vi jo rigtig mange”

”Jeg glæder mig meget til at se opgaven og til at se, hvor svær den er. I Lyon var den ret svær, og så glæder jeg mig til at møde de andre konkurrencedeltagere, nogle af dem kender vi jo sikkert, det bliver ret hyggeligt at se dem igen.

”Min makker, Sofie, og jeg er et godt team, og denne gang er vi langt bedre forberedte. Vi ved, hvad der venter os, og vi har gennem Grundfos og midler fra ”Guldpuljen” fået mulighed for at købe mere udstyr på forhånd, så vi træner på en helt anden måde frem mod EuroSkills.”

”Bedre træning giver os blod på tanden – så vi håber vores indsats rækker til en medalje i Herning – det ku’ være fedt!”

Når Magnus ikke træner… ser han badminton og serier, men læser også hele tiden lidt op på det faglige. Der er nemlig også en svendeprøve i sigte denne sommer.

Skole

Mercantec

Virksomhed

Grundfos i Bjerringbro

Fagligt udvalg

Industriens Uddannelser
Search