Louise Søltoft Pedersen

Deltager i EuroSkills 2025 som blomsterdekoratør

Louise Søltoft Pedersen

Louise Søltoft Pedersen vandt DM i Skills 2024 og er nu klar til konkurrencen “Floristy” til EuroSkills 2025 i Herning.

“Jeg synes, det er vildt sejt og megainspirerende at være på Skillslandsholdet, og sejt at der overhovedet findes et Skillslandshold – det er meget motiverende at være en del af fællesskabet.”

“Jeg glæder mig aller, aller mest til selve konkurrencen til EuroSkills, og til at se hvor stort det er. Jeg synes, DM i Skills var meget større, end jeg havde forestillet mig. Det bliver fedt! Jeg er god til at holde fokus og har tårnhøje ambitioner, så jeg håber selvfølgelig på en førsteplads.”

“Jeg tænker over konkurrencen, i alt hvad jeg laver i hverdagen i butikken, og træner på Roskilde Tekniske Skole sammen med min lærer. Der øver jeg mig på det mere nørdede og bruger lang tid på enkelte dele. Jeg elsker at få lov til at nørde detaljer som fx et blomster bryllupssmykke . I Herning skal vi konkurrere i 4 hovedemner, vi kender på forhånd og to ukendte. De kendte er: Buketbinderi, plantedesign, bryllupsdesign og arrangement af afskårne blomster.” Jeg glæder mig bare !

Når Louise ikke træner til EuroSkills… har hun altid  gang i et krea-projekt fx strik, og så er hun aktiv med løb eller fitness.

Skole

Roskilde Tekniske Skole

Virksomhed

Bering House of Flowers i København

Fagligt udvalg

Uddannelsesnævnet
Search