Emilie deltager i EuroSkills 2025 som konditor
Emilie Striboll vandt DM i Skills 2024 og er nu klar til konkurrencen “Pâtisserie and Confectionery” til EuroSkills 2025 i Herning.
“Det er en megafed og kæmpe oplevelse af være en del af fællesskabet på Skillslandsholdet. Det er fantastisk at møde andre unge, man har alt tilfælles med, uden at have noget tilfælles overhovedet. – Skills er i det hele taget en fantastisk platform!”
“Jeg glæder mig til at vise, hvad dansk håndværk er, når det er bedst – og så på hjemmebane. Det bliver fedt – jeg er superstolt over mit fag og glæder mig til at vise det frem.”
“Jeg er eux’r og har derfor længere skoleophold, men jeg træner hele tiden. Lige nu er det generelle teknikker fx karamelblikfang, fyldt chokolade og marcipanfigurer. 100 dage før konkurrencen, modtager vi temaet for konkurrencen til EuroSkills, og så går jeg intensivt i gang, og skal ikke andet end træne. Jeg elsker at lave sukkerblikfang – det er udfordrende, kreativt og sjovt, og de kan blive megaflotte, så det håber jeg klart bliver en del af konkurrenceopgaven”
“Drømmen er selvfølge guld, men enhver medalje vil da være en kæmpesucces”
Når Emilie ikke træner...går hun i fitness for at holde sig stærk – at være konditor kræver god fysik.
Ny Kongensgade 15, 1. Sal
1472 København K
SkillsDenmark, SkillsStafetten, Skillslandsholdet, DM i Skills og WorldSkills Denmark er registrerede varemærker