Deltager i EuroSkills 2025 som elektronikfagtekniker
David Spicker Bruhn er klar til konkurrencen “Electronics Prototyping” til EuroSkills 2025 i Herning.
“Det er en kæmpe anerkendelse og at være udtaget til Skillslandsholdet. Det mærker man tydeligt, når vi er samlet på holdet.”
“Elektronikfagtekniker er et nyt konkurrencefag, så både dommer, træner og jeg er nybegyndere. Men vi er seriøse og har lagt en god træningsplan. Jeg glæder mig til at komme derud, hvor jeg bliver presset fagligt og overvinde de faglige barrierer. Det føles som en kæmpe ære at skulle være med og selvfølgelig er vi ambitiøse og går efter en høj placering, men vigtigst af alt, skal jeg bare ikke tabe til en italiener. Dem har jeg prøvet at samarbejde med tidligere.”
“Min forberedelse bliver lidt anderledes, da jeg skal aftjene min værnepligt i flyvevåbnet i Karup i tre måneder, mens jeg træner. Men jeg forventer, at værnepligten også forbereder mig til EuroSkills. Jeg regner med at komme i bedre form og lærer at være mere fokuseret. En af mine personlige udfordringer kan være at prioritere. Det jeg at blive bedre til. Og heldigvis er både Karup og min arbejdsplads Terma meget forstående overfor min træning til EuroSkills. Særligt Terma, der støtter mig med mange ressourcer fx form af adgang til dygtige eksperter. Det er super fedt.”
Når David holder fri fra træning…er han spejder. Det har han været i mange år og holder primært kurser for andre unge, kommende spejderledere.
Ny Kongensgade 15, 1. Sal
1472 København K
SkillsDenmark, SkillsStafetten, Skillslandsholdet, DM i Skills og WorldSkills Denmark er registrerede varemærker