Camilla Lindholm Gelmer

Deltager i EuroSkills 2025 som bygningsmaler

Camilla Lindholm Gelmer

Camilla Lindholm Gelmer vandt DM i Skills i 2024, deltog i WorldSkills i Lyon i 2024 og er nu klar til konkurrencen” Painting and Decorating” til EuroSkills 2025 i Herning.

“Jeg glæder mig så meget, til jeg står til EuroSkills i Herning, og konkurrencen går i gang. Det bliver fedt!  Og jeg glæder mig til det moment, der følger, lige når konkurrencerne slutter, og man klapper deltagerne ud – det er stort – og så håber jeg selvfølgelig at levere en rigtig god præstation. Til WorldSkills i Lyon var min ambition at komme i top 10. Nu drømmer jeg minimum om top 5 og helst en podieplads selvfølgelig.”

“Jeg træner på min egen skole i Esbjerg, og sammen med min landstræner og makker på Techcollege i Aalborg. Jeg har lige deltaget i Tysklands Skillsmesterskab, hvor jeg kun fik et point mindre end deres tysklandsmester, og jeg håber også på at skulle deltage i Finlands Skillsmesterskab – andre landes mesterskaber er virkelig god træning.”

“Men jeg er også rigtig glad for SkillsDenmarks landsholdssamlinger – det er megafedt at være et Skillslandshold, sparre med hinanden, og Ulrik og de andre teamledere er dygtige – det lærer man meget af. ” 

Når Camilla ikke træner til EuroSkills… planlægger hun at komme mere i gang med mere fysisk træning.

Skole

Rybners

Virksomhed

Marlenes Malerfirma i Varde

Fagligt udvalg

Malerfagets Faglige Fællesudvalg
Search