Er du lærer eller UU-vejleder og vil forberede dig selv og dine elever på besøget til DM i Skills 2023 i Fredericia, så se med her - vi afholder også et webinar.
Første gang man træder inden for til DM i Skills er det ligesom at ramme en heksekedel… Der er rigtig mange mennesker – gæster, konkurrencedeltagere, dommere og udstillere – lydniveauet er højt, og umiddelbart kan det være svært at finde hen til netop den konkurrencestand og det fag, man helst vil se.
Derfor er det en god ide, at forberede besøget til DM i Skills – særligt hvis man er lærer eller uu-vejleder og ankommer sammen med en gruppe elever.
“Oplev Skills”
Fredericia Kommune har derfor udviklet undervisningsmaterialer til lærere/vejledere og elever under titlen Oplev Skills. – Og har du en klasse(r) med til DM i Skills 2023, kan vi kun anbefale at benytte materialet.
Gennem Oplev DM i Skills får din klasse et fokuseret besøg på DM i Skills med et læringsforløb, hvor der arbejdes med motivationsorienteringer.
Klassen skal arbejde videobaseret, og kan blandt andet deltage i en konkurrence, hvor hovedpræmien er 10.000 kr.
Fredericia Kommune afholder et webinar til lærere og vejledere, der gerne vil vide mere om materialerne Oplev Skills.
Webinaret er onsdag den 7. december 2022 kl. 14.-15.
Ny Kongensgade 15, 1. Sal
1472 København K
SkillsDenmark, SkillsStafetten, Skillslandsholdet, DM i Skills og WorldSkills Denmark er registrerede varemærker