Tre fagatleter modtager donation til WorldSkills-forberedelser

Tre fagatleter fra Skillslandsholdet 2026 har modtaget en flot donation, der skal styrke deres forberedelser frem mod WorldSkills Shanghai 2026.

Bygningskonstruktører Tue Nikolai Buhl Larsen (tv.) og Silas Skovgaard Nørr (th.) er to af de tre unge fagatleter, der modtager fondsmidler.

Tre fagatleter modtager donation til WorldSkills-forberedelser

Tre fagatleter fra Skillslandsholdet 2026 har modtaget en flot donation, der skal styrke deres forberedelser frem mod WorldSkills Shanghai 2026.

Donationerne kommer fra Håndværkerhøjskoleforeningens Fond og skal bidrage til udgifter i forbindelse med træning og forberedelse op til det internationale mesterskab. Hver af de tre fagatleter modtager 25.000 kroner.

De tre unge deltog alle i EuroSkills Herning 2025 og har siden kvalificeret sig til deltagelse i WorldSkills Shanghai 2026.

Uddannelseschef i Byggeriets Uddannelser, Stephanie Halse, glæder sig over anerkendelsen af fagatleternes indsats og potentiale:

”Det betyder utrolig meget for vores fagatleter, at de har mulighed for at planlægge tiden bedst muligt op mod World Skills i Shanghai. Denne donation kan støtte op om processen, så de kan koncentrere sig om træningen og fokuserer på målet.”

Hun fremhæver samtidig den brede opbakning til de unge deltagere:

”Vi glæder os over, at der er opbakning og fokus på at hjælpe de unge mennesker med de økonomiske udfordringer der kan være omkring deltagelse ved så store mesterskaber, og det viser samtidig at der er stor opbakning til at skabe dygtige rollemodeller i Danmark også på håndværk området.”

De tre fagatleter, der modtager donationen, er:

  • Lars Corneliussen, tømrer
  • Tue Nikolai Buhl Larsen, bygningsstruktør
  • Silas Skovgaard Nørr, bygningsstruktør
Search