Skillsstafetten kører igen

Den 1. oktober åbner SkillsDenmark for tilmelding til Skillsstafetten

Den 1. oktober åbner SkillsDenmark for tilmelding til Skillsstafetten.

Skillstafetten for alle 8. klasser har gennem årene udviklet sig til at blive en fast del af erhvervsskolernes introdage, og det er den også i år.

Indholdet i den enkelte stafet på den enkelte erhvervsskole er meget forskelligt, men fælles er, at eleverne gennem en række aktiviteter skal vise, at de kan bruge både hænder og hoved under pres og på tid. I runde tal deltager 80 % af alle 8.klasser i en årgang i Skillsstafetten.

-Indholdet i en Skillsstafet er selvfølge forskellig, alt efter om eleverne er på introdag på en landbrugsskole eller erhvervsskole med et stort autoværksted. Men en Skillsstafet indeholder typisk opgaver som at skifte hjul på en bil, sorterer og identificere værktøjsdele, navngive landbrugsredskaber, eller pakke varer. Det handler om, at eleverne skal vise, de kan tænke, handle og løse en praktisk opgave i fællesskab og på tid, siger Per Hansen chefkonsulent i SkillsDenmark og ansvarlig for Skillsstafetten gennem de seneste 11 år.

Finalen til DM i Skills 2023
De lokale 8.klassevindere af Skillsstafetten går videre til den store finale til DM i Skills. I 2023 afholdes finalen fredag den 3. februar kl. 9-14 i Fredericia.

Til finalen deltager 32 hold med hver 3 elever i de indledende heats, hvor der, ligesom på erhvervsskolen, skal løses praktiske opgaver på tid og i samarbejde eleverne imellem. Efter de indledende runder går de bedste hold videre til finalen, hvor der er flotte pengepræmier på spil til klassekassen.

-Finalen i Skillsstafetten er altid et tilløbsstykke til DM i Skills, og i Fredericia får vi mobile tilskuertribuner, så det bliver mere publikumsvenligt at se konkurrencen, siger Per Hansen

 

Search