Skills i Den Gamle By i Aarhus

Det gode håndværk er i fokus hen over sommeren, og Skills er også i Aarhus

 

”Godt håndværk – også i fremtiden” er overskriften for sommerens tema i Den Gamle By i Aarhus. Med fokus på det gode håndværk er der særudstillinger og aktiviteter for både børn og voksne. SkillsDenmark er naturligvis også at finde.

I to weekender kan du opleve nogle af Danmarks bedste unge håndværkstalenter fra DM i Skills på besøg i Den Gamle By. Man kan blandt andet møde: Murerfagene, snedkerfagene herunder møbelpolstrer, møbelsnedker og bygningssnedker, anlægsgartner og tømrer- og brolæggerfagene.

Som gæst kan man også selv prøve håndværksaktiviteter sammen med SkillsDenmarks rollemodelkorps. SkillsDenmarks sekretariat vil være i Den Gamle By lørdag 3. september 2022. Håber vi ses 😊

Programmet skifter hver uge, så følg med herunder frem til den 4. september 2022.

https://www.dengamleby.dk/godt-haandvaerk/