MiniSkills er en erhvervsdag rettet mod 7. klasser.
MiniSkills
MiniSkills er en erhvervsdag målrettet elever i 7. klasse. Til MiniSkills får eleverne mulighed for at afprøve en bred vifte af erhvervsfag under vejledning af dygtige faglærte og deres lærlinge. Eleverne deltager i workshops, hvor de kan prøve kræfter med konkrete opgaver inden for blandt andet murer-, tømrer-, kokke- og SOSU-faget.
Hvorfor afholde MiniSkills?
MiniSkills er et stærkt initiativ, der bidrager til flere vigtige formål:
Hvilke resultater kan man opnå?
De kommuner, der har deltaget i MiniSkills har oplevet positive resultater i forhold til antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne i kommunen. I Helsingør Kommune var antallet af elever, der valgte en erhvervsuddannelse i 2024, det højeste siden 2013. Ballerup Kommune har også oplevet en stigende søgning til erhvervsuddannelser siden deres første MiniSkills i 2022. Derudover oplever kommunerne, at MiniSkills skaber værdi for både børnene og virksomhederne:
”Eleverne fortæller, at det har været gode dage. Nogle har sagt, at det var den bedste skoledag, de nogensinde har haft. Det har bestemt også værdi at koble virksomhederne til skolerne, for at styrke den lokale identitet og styrke det samlede sociale ansvar,” fortæller Jesper Würtzen, borgmester i Ballerup Kommune.
En del af en større indsats
Med regeringens udnævnelse af 2025 som Erhvervsuddannelsernes År er der øget fokus på faglærte uddannelser. MiniSkills er en del af denne indsats og bidrager til at fremme børn og unges interesse for erhvervsfaglige kompetencer samt glæden ved at skabe noget med hænderne.
Mod på mere MiniSkills
Ungdomsskoleforeningen og SkillsDenmark er gået sammen om at udarbejde forskellige materialer, som kan bruges, hvis I ønsker at afholde MiniSkills i jeres kommune.
Se nedenfor:
Kontakt SkillsDenmark for mere information:
Helle Mølgaard Nielsen, projektleder, tlf. 6143 1339 eller på mail hmn@skillsdenmark.dk
Drejebog
Drejebogen indeholder praktiske råd og anbefalinger til kommuner, der ønsker at afholde MiniSkills.
Download drejebog her
Designguide
I SkillsDenmarks designguiden kan man downloade logo, plakat, klistermærker, grafik, der kan tilpasses lokale MiniSkills.
Se designguide her
Folder om MiniSkills
Download folder om MiniSkills
Ny Kongensgade 15, 1. Sal
1472 København K
SkillsDenmark, SkillsStafetten, Skillslandsholdet, DM i Skills og WorldSkills Denmark er registrerede varemærker