Elever på Roskilde Tekniske Skole har bygget mega-flotte, giga-store værktøj i genbrugstræ. De kæmpestore værktøj er startskuddet til DM i Skills, og til foråret skal de vise vej til festivalpladsen under DM i Skills 2024 i Roskilde.
Elever på Roskilde Tekniske Skole har bygget mega-flotte, giga-store-værktøj i genbrugstræ. De kæmpestore værktøj er startskuddet til DM i Skills, og til foråret skal de vise vej til festivalpladsen under DM i Skills 2024 i Roskilde.
– Artefakterne eller kæmpeværktøjerne er et godt fagligt projekt, der er med til at højne fokus på DM i Skills både hos vores elever, men selvfølgelig også i resten af Roskilde, når de kommer ud at stå og viser vej til DM i Skills til april, siger Jacob Christiansen, kommunikationschef på Roskilde Tekniske Skole.
Det er elever på grundforløb 1 på Roskilde Tekniske skole (RTS), der har knoklet og bygget værktøj i størrelse XXL. Meget af det anvendte træ er genbrug fra Roskildefestival 2023, som STARK GENTRÆ har leveret.
Magnus Skovmand er en af de elever, der har knoklet med at bygge kæmpeværktøj. Magnus går på grundforløb 1 på fagretningen ”Det levende håndværk”.
Eleverne har bygget en malerrulle, der er cirka 5 meter lang, en murerske som er 2 meter i højden, og et stemmejern der laver en halv meter høj spån.
– Vi har skåret en masse i smig, og vi har skulle få en masse ting til at passe sammen. Det har været virkelig udfordrende og virkelig fedt, fortæller Magnus Skovmand. Han var den elev, som var formand i den gruppe elever, der har bygget stemmejernet. Han fortæller videre, at der har været mange opgaver, og at gruppearbejdet er gået godt.
Se og hør Magnus fortælle mere om byggeriet af kæmpe-stemmejernet på Roskilde Tekniske Skoles Instagram
Ny Kongensgade 15, 1. Sal
1472 København K
SkillsDenmark, SkillsStafetten, Skillslandsholdet, DM i Skills og WorldSkills Denmark er registrerede varemærker