Medaljer kræver systematisk indsats

EuroSkills 2025 i Herning er en unik mulighed for at blive bedre til at spotte talent, klæde de dygtige unge mentalt og praktisk på til konkurrencer og styrke trænerne omkring dem. Det mener de i Byggeriets Uddannelser, hvor de i et helt nyt projekt ”Vejen til medaljer” vil gå benhårdt efter medaljer og podiepladser til tømrere, murere og anlægsgartnere  – og samtidig styrke talentudviklingen på den lange bane.

Find talenterne i bredden. Træn deltagerne. Træn træneren. Sådan lyder det i projektet ”Vejen til medaljer ved EuroSkills 2025”, som Byggeriets Uddannelser har givet sig i kast med. Her ser man de europæiske mesterskaber som en mulighed for at sætte talentudvikling, træning og fagenes synlighed mere i system, så det ikke blot giver metal om halsen til stolte unge i 2025, men også kommer til at få en effekt på den lange bane.

– Vores faglige udvalg synes, det er spændende og vigtigt med både DM i Skills, EuroSkills og WorldSkills. Fordi vi samler på de gode historier om erhvervsuddannelserne, kan give de enkelte elever en sindssyg oplevelse og læring for livet og skabe nye rollemodeller, der giver så meget tilbage til fagene, forklarer Stephanie Halse, uddannelseschef i Byggeriets Uddannelser, der er projektleder på ”Vejen til medaljer”, som hun har udviklet sammen med Theis Fatum Carlsen, der er ansat som Skills ressourcekonsulent for netop at systematisere talentudviklingen for tømrerne, murerne, flisemurerne, gulvlæggerne og anlægsgartnerne, der alle skal deltage ved EM i Herning.

Vil have tre medaljer
– Det er ikke bare lige at klargøre en lærling til konkurrence. Det tager cirka tre år, hvis de skal være klar mentalt og praktisk. Populært sagt, skal man have trænet 10.000 timer for at blive rigtig god til noget. Pointen er, at træningserfaring er vigtig, og det er det, vi har sat mere i system, siger Stephanie Halse, og Theis Fatum Carlsen supplerer:

– Vi har sat os nogle helt klare mål. Vi vil simpelthen have tre medaljer og medallions of excellence til alle deltagere. Godt. Hvad skal vi så gøre anderledes? Her handler det blandt andet om at udvide talentskaren. Lige nu har vi en lille elite, som vi skal have gjort meget bredere. Og her tager vi især fat i at få etableret nørdeklubber rundt om på skolerne. De fungerer allerede godt nogle steder, og det skal vi have bredt ud, så flere tilbyder det, siger han.

Nørdeklubber skal styrke bredden
Nørdeklubberne består i, at man efter almindelig skole- eller arbejdstid kan mødes på skolen og bruge ekstra timer på at dykke ned i sit fag. Øve sig i sit håndværk og forfine alle detaljer. Med materialer og værktøj til rådighed.

– Nørdeklubberne er for alle. Ikke kun for dem, der planlægger at konkurrere. Det er dygtiggørelsen, der er i centrum, og den tror vi, tiltaler bredden lidt mere. Vi vil jo rigtig gerne også have flere kvinder og ikke-etniske danskere med. Og så kan det selvfølgelig være, at man ender med at blive prikket af en lærer, der spørger, om konkurrencer ikke ville være spændende. Men det skal være lystbaseret. Vi skal være stolte af at gå til murer, som man kan være det af at dyrke elitesvømning eller andre idrætsgrene på højt plan, forklarer Theis Fatum Carlsen.
Oplægget er ifølge Stephanie Halse, at nørdeklubberne placeres et synligt sted – med kig ind fra flere vinkler og tydelig skiltning af, hvad der foregår. Så det kan vække endnu fleres interesse for at være med.

– Idéen er, at de unge skal præsenteres for nørdeklubberne fra starten af deres uddannelse, så de kender til muligheden og selv melder sig. For rigtig mange elsker at nørde med deres fag. Derudover kan der være lærere, der prikker til talenter, siger hun.

Scouts og flere lokale mesterskaber opdyrker flere talenter
Inden for nogle fag – fx hos tømrerne – har man også udpeget scouts i hver region. De skal få øje på talenterne til eller i nørdeklubberne og rekruttere unge til og fra de lokale og regionale mesterskaber, som der i øvrigt skal være flere af.

– I flere år har der været så mange besparelser, at skolerne kun har haft overskud til driften. Og det forstår vi. Men vi vil gerne støtte dem i at få oprettet nørdeklubber og etableret lokale og regionale mesterskaber. Så vi er simpelthen startet med at etablere et landkort, hvor vi kan se, hvor der er klubber, træning og mesterskaber, der fungerer – og hvor der er skoler, der skal nudges i gang. Og så har vi udarbejdet drejebøger for det hele, så vi kommer med en køreklar opskrift til skolerne: Sådan laver I en nørdeklub, sådan etableres et lokalt mesterskab, det kræver det, så mange har man brug for, og sådan kan man gøre, forklarer Stephanie Halse.

Mental træning i fokus på talentcamps
Derudover bliver der skruet op for de to store, årlige talentcamps inden for bygge-anlægsfagene – en i Jylland og en på Sjælland.

– På de store talentcamps samler vi 200 unge inden for 12 fag. Det er ikke kun Skills-elever, der har mulighed for at melde sig, men alle, der har lyst til at dygtiggøre sig, nørde med faget eller har lyst til nye oplevelser og venner. For vi satser også på en række sociale aktiviteter som bowling og gocart, fordi vi rigtig gerne vil skabe den her holdånd, som vi ved virker, fortæller Stephanie Halse.
På de to camps er der også stor fokus på den mentale del af at koncentrere sig og yde sit bedste i en konkurrence eller til en prøve.

– Her kommer vi også til at skele til sportsverdenen og få nogle spændende oplægsholdere, der kan fortælle, hvad det kræver, og hvordan man kan arbejde med sig selv, lyder det fra Theis Fatum Carlsen.
Inden for nogle af fagene vil der i øvrigt også blive etableret mindre og mere fagspecifikke camps.

Kontrakt giver motivation
Når et talent først er spottet, bliver træningen op til EuroSkills sat i system.

– Hvis vi laver et treårigt læringsprogram for en lærling, skal virksomheden selvfølgelig også være med på det. Det skal man have lavet en aftale om. Så vi laver en helt konkret kontrakt, som både lærlingen og virksomheden godkender. Vi kan med hjælp fra AUB-midler sikre virksomhederne kompensation for lærlingen, når han eller hun er væk for at træne eller konkurrere – og virksomheden får jo også noget ud af det ved at blive nævnt som læreplads for en superdygtig ung, der måske ender med at vinde medaljer. Så det er win-win, siger Stephanie Halse.
Theis Fatum Carlsen ser ikke bare en praktisk, men også en stor symbolsk vigtighed i kontrakten.

– I kontrakten skriver vi simpelthen alt ned. Hvem er omkring den unge – virksomhed, lærere, trænere. Hvordan er den præcise tidsplan for træning og konkurrrencer? Og vi skriver alt ned omkring økonomi. Hvem betaler hvad? Eleven får også en sum for at træne og deltage i konkurrencer. På den her måde synliggør vi, hvad vi kræver af de unge. Vi får forventningsafstemt. Vi ved, det både sikrer klarhed og mere motivation for alle parter – ikke mindst den unge, siger han.
I kontrakterne vil der også ofte komme til at stå, at den unge committer sig til at være rollemodel efter at have deltaget i et internationalt mesterskab.

– Når de unge først er på landsholdet, vil vi jo rigtig gerne beholde dem i systemet i nogle år, fordi der ligger en uvurdelig rollemodelfunktion i det at have været ude og konkurrere for sit land. Vi tror rigtig meget på ung-til-ung-formidlingen, og den kan træde i kraft her, siger Stephanie Halse.

Trænerne skal blive bedre

Trænerne er i øvrigt også en meget vigtig del af ”Vejen til medaljer ved EuroSkills 2025”. De fem fag, der skal deltage ved EuroSkills 2025 er alle sat til at udvælge en landstræner, hvis de ikke allerede har det – og derudover skal der vælges en række trænere ude på skolerne, som kan træne de unge undervejs. Alle trænerne – og i øvrigt også de regionale scouts  – skal herefter på en træneruddannelse, der bliver lavet over fire moduler/dage med hver sit emne. Uddannelsesdagene kommer til at ligge på de talentcamps, hvor trænerne alligevel skal med. Her er fokus på opkvalificering, men også på, at de skal møde hinanden og blive bedre til at sparre på tværs af fagene.

– Lærerne er jo superskarpe på det faglige og praktiske. Men vi skal klæde dem på i forhold til, hvordan konkurrencerne foregår, og hvordan man bedst bakker lærlingene mentalt op i både træningen og til konkurrencerne. Når vi styrker trænerne, styrker vi refleksionen og læringen hos de unge. Der er en kæmpe forskel på, om man bare kommer og gør sit håndværk og går hjem igen, eller om man eksempelvis får taget snakken om: Hvilke tre gode ting tager du med til næste gang, og hvilke tre ting kan du gøre bedre næste gang, forklarer Theis Fatum Carlsen.

DM er vigtig rugekasse
Fordi der er tre år til EuroSkills i Herning, er der flere vigtige nationale og internationale test-mesterskaber undervejs, der skal vise, om talentudviklingen og den øgede fokus på trænerne, fungerer  – eller om noget skal justeres. Især DM i Skills 2024 i Roskilde kommer til at spille en central rolle.

– DM er jo en vigtig rugekasse, hvor både trænerne og de unge kan få prøvet deres teknikker af. Og i 24 vil flere af fagene jo også endeligt finde EuroSkills-deltagerne, siger Theis Fatum Carlsen.

Hvad sker der efter 2025?
Projektet skal dog – efter planen – ikke slutte i Herning.

– For det første håber vi jo også, at vi kommer til at se en øget søgning til erhvervsuddannelserne i området efter EuroSkills 2025 i Midt- og Vestjylland. Det har vi formuleret helt klare mål for. Derudover er vores tanke selvfølgelig også, at nørdeklubberne, fokus på flere lokale og regionale mesterskaber, træning af trænerne og kontrakterne med forventningsafstemninger bliver så velsmurt en maskine, at det kan køre videre, siger Theis Fatum Carlsen.

– Nu giver vi skolerne en håndsrækning til at komme i gang med drejebøger og tidsplaner – og så kan de blive selvkørende bagefter, mens vi selvfølgelig fortsat kan guide dem og vedligeholde det hele, siger Stephanie Halse og fortsætter:

– Og så har vi det i øvrigt sådan med det her projekt, at det bliver slet ikke spændende – det bliver skidegodt. For vi har bare skruet op for alt det, vi ved, der virker!