DM i Skills 2022 byder 8. klasser fra hele landet velkommen til et kig ind i fremtiden.
Tusindvis af folkeskoleelever fra hele landet har besøgt DM i Skills 2022 i løbet af i går og i dag for sammen med deres lærere og vejledere at få et større indblik i de mange forskellige erhvervsuddannelser.
Blandt dem var 8. klasses-eleverne Signe, Clara og Kirstine fra Resen Skole i Skive, der både syntes, de fik noget fagligt ud af besøget – og så en masse hygge og god mad i det gode vejr.
”Vi har snakket med nogen fra de forskellige fag og set, hvad de laver. Og så har vi fået lov til at prøve en masse ting. Blandt andet har vi prøvet at sprøjte kransekager og tage sand op med en kran,” fortalte Signe.
”Det har da givet os et større indtryk af fagene og hvad de går ud på. Det var blandt andet sjovt at se, hvor koncentrerede konditorerne var,” supplerede Clara.
”Og så er der virkelig gode madboder. Vi har fået popcorn og candyfloss,” lød det fra Kirstine.
Ny Kongensgade 15, 1. Sal
1472 København K
SkillsDenmark, SkillsStafetten, Skillslandsholdet, DM i Skills og WorldSkills Denmark er registrerede varemærker