”sådan skaffer vi midler til træning”

Projektkonsulent for murerfaget, erik fog larsen, fortæller her, hvordan de finansierer konkurrencer i det faglige Fællesudvalg for murer-, stenhugger- og stukkaturfaget.

Erik fog larsen th. ses her sammen med holdet der deltog i alpencup i schweiz 2023

Det er de faglige udvalg, der skaffer hovedparten af de midler, det koster at sende unge fagatleter til internationale konkurrencer som euroskills eller worldskills. Finansieringen dækkes blandt andet gennem sponsorater, erasmus+ midler, fonde og senest nu også gennem den nye mulighed for 8-ugers skills-påbygning til unge under uddannelse. 

– Som udgangspunkt er det, det faglige fællesudvalg der har ansvaret for at sende vores talentfulde unge murere og flisemurer af sted til både DM i skills, euroskill og worldskills – og det faglige udvalg er også dem, der skal finde pengene til at sende vores unge mennesker af sted, for vi anvender ikke medlemmernes penge, siger Erik fog larsen, projektkonsulent for det faglige fællesudvalg for murer-, stenhugger- og stukkaturfaget.

I runde tal koster det 600.000 – 700.000 kr. at sende en ung murer til euroskills, og det er lidt dyrere at sende en deltager til worldskills. Den største udgift i regnskabet er løndækning.

– Der er mange forskellige udgifter forbundet med at sende den deltager afsted, frikøb til træning, primært af deltageren, men også af træner og dommer, er samlet set den største udgift, siger erik fog larsen.

Andre store udgifter er rejseudgifter fx til træningsophold i ind- og udland, til konkurrencerne, værktøj og materialer.

Sponsorer er afgørende
I det faglige fællesudvalg for murer-, stenhugger- og stukkaturfaget har man mange års erfaring med sponsorarbejde.

– Allerede tilbage i 2007, hvor vi sendte en deltager til worldSkills i japan og fik en bronzemedalje med hjem, begyndte vi at samarbejde med sponsorer. Det samarbejde har vi stille og roligt udbygget og professionaliseret. Det kræver en indsats, men det lønner sig, og i år har vi for første gang indgået treårige sponsoraftaler, så aftalerne er på plads frem til og med euroskills2025 i herning.

Flerårige sponsoraftaler skaber ikke kun arbejdsro og kontinuitet i træningen for deltagere. Mange virksomheder er også glade for længerevarende sponsorater.

– Nogle af vores sponsorer har støttet konkurrencerne i mange år og rejser med ud og ser konkurrencerne, når de unge deltagere skal afsted. Det er stor gavn for alle, og skaber tætte samarbejder, siger erik fog larsen og tilføjer – I bund og grund handler konkurrencer og drømme om medaljer om penge til træning.

Hvordan kommer man i gang?
Hvis nye fag er interesseret i at komme i gang med at sende unge deltagere til internationale konkurrencer har erik fog larsen her par gode råd.

– Det handler om at systematisere arbejdet. Når vi ved, hvem der har vundet første og anden pladserne til DM i skills, kontakter vi straks de unge og deres mestre, og går i dialog med dem om, hvorvidt det er realistisk at få den unge med til et internationalt mesterskab. Det er afgørende at have mestrene med fra starten og sammen lægge en realistisk træningsplan, så virksomheden ved, hvad de siger ja til og får et overblik over, hvilke uger de skal undvære deres lærling eller ansatte, mens de træner, siger erik fog larsen.

Sideløbende med træningsplanlægning, som foregår sammen med erhvervsskolen og træneren, søges der penge til træningen gennem sponsorer, fonde og erasmus+.  I år er det også blevet muligt at søge en 8 ugers skills-påbygning gennem ministeriet.

– Det ville være rart, hvis det også blev muligt at søge de 8-ugers skills-påbygning til unge konkurrencedeltagere, der er udlært. Ofte bliver deltagerne udlært i løbet at en træningsperiode, og som det er i dag, kan skills-påbygningen kun søges til unge under uddannelse.

– Man skal jo huske, at det ikke kun kræver talent at blive dygtigt nok til at konkurrere med resten af verden. Det kræver mest af alt træning – masser af træning! siger erik fog larsen.

Vil du vide mere om finansiering af konkurrencer

Yderligere information om tilskudsmuligheder og fonde kan fås hos skillsdenmarks chefkonsulent Jens søndergaard Hansen jsh@skillsdenmark.dk eller direktør Simon neergaard-holm på snh@skillsdenmark.dk

Search