Tjener

Tjener

Som tjener bliver du ekspert i at yde god service og skabe gode oplevelser for andre. Du lærer et godt håndværk, hvor alle detaljer i din viden om servering, værtskab, vin og at præsentere menu og råvarer tæller. Du kan få job på en lille café, en gourmetrestaurant eller i en international hotelkæde. Du kan også gøre karriere som leder eller manager, starte dit eget sted eller tage ekstra uddannelse og blive sommelier.

Hvad oplever man som tilskuer ved tjenernes stand til DM i Skills?
10 tjenerelever, der kæmper om at være den bedste. Torsdag konkurrerer de fem første, og fredag de fem sidste. De fem elever, der samlet gør det bedst, går videre til finalen lørdag. Tilskuerne kan se dedikerede og koncentrerede elever, som dyster i forskellige tjenerdiscipliner.

Hvad er det for en opgave, deltagerne skal løse?
De skal anrette en rejecocktail, stå for borddækning, flambering, boxing tabel og servietter, mixologi og frugtudskæring. Herudover skal der alle tre dage serveres en 3- eller 4-retters menu for 40 specielt inviterede gæster i konkurrencerestauranten.

Hvad gives der point for?
Korrekt udførelse af de forskellige discipliner, er drinksene lavet korrekt, er de rigtige redskaber blevet brugt samt personlig fremtoning.

Hvad skal man se efter for at se den bedste opgave?
Se efter hvor imødekommende, smilende og rolige, deltagerne er. Virker de selvsikre og professionelle i den måde, de anretter, dækker op, serverer og præsenterer maden på? Og skaber de en god stemning omkring maden og menuen?

Læs mere om tjeneruddannelsen ved at klikke her.

[responsivevoice_button voice=”Danish Female” buttontext=”— Læs op”]

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin