Industritekniker – 3D-print

Industritekniker

En Industritekniker arbejder med både manuelle og computerstyrede maskiner, der kan dreje, bore og fræse i plast og metal. På uddannelsen lærer du derfor alt fra at programmere og klargøre robotter og maskiner til at tegne og konstruere maskindele. Som industritekniker har du gode jobmuligheder og arbejder især på maskinfabrikker og store industrivirksomheder, der producerer fx vindmøller, dele til rumindustrien eller pumper.

Hvad oplever man som tilskuer ved industriteknikernes stand til DM i Skills?
Man oplever dygtige konkurrencedeltagere, der tegner tredimensionelt på computer og programmerer, opstiller og arbejder ved en computerstyret bearbejdningsmaskine (CNC-drejebænk og CNC-fræsemaskine), og så måler og kontrollerer de deres opgaver. Alt imens går dommerne rundt og holder øje med, at konkurrencedeltagerne udfører deres opgaver efter gældende regler.

Hvad er det for en opgave, deltagerne skal løse?
Konkurrencedeltagerne skal fremstille konkrete metaldele, der viser deres evner til både at programmere og fremstille. Til DM i Skills i Roskilde skal deltagerne fremstille to metaldele der relatere til rumindustrien. Den ene del programmeres og fremstilles på en computerstyret drejebænk, og den anden del fremstilles på en computerstyret fræsemaskine.

Hvad gives der point for?
På de metaldele, deltagerne skal fremstille, er der mange mål, der skal overholdes. Deltagerne får point, efter hvor mange mål der overholdes. En konkurrencedeltager, der overholder alle mål, vil få maksimumpoint.

Hvad skal man kigge efter for at se den bedste opgave?
Det er svært for det utrænede øje at se, om alle mål overholdes i en opgave. I stedet kan man prøve at lægge mærke til, om metaldelene har glatte overflader, fine samlinger og ingen brud. Udseende og overflader indgår også i vurderingen af deltagerne, og brud trækker ned.

Læs mere om industriteknikeruddannelsen ved at klikke her.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin