Brolægger

Brolægger

Brolæggeren arbejder hovedsageligt med brosten af granit eller andre natursten. Men kantsten, fliser af beton og flere slags klinker skal også ligge godt i hånden på en dygtig brolægger. Du skal have kreativ sans og kunne lide at arbejde udendørs. Du kan bl.a. få job hos private byggefirmaer eller i en kommune. Du kan også blive selvstændig.

Hvad oplever man som tilskuer ved brolæggernes stand til DM i Skills?
Du får et godt indtryk af brolæggernes arbejde, som både er kreativt og højt specialiseret. Du vil opleve koncentrerede og dygtige deltagere, der er i gang med at lægge flotte mønstre i brosten og chaussesten.

Hvad er det for en opgave, deltagerne skal løse?
De har to forskellige opgaver, som viser to forskellige elementer af brolæggernes arbejde. Nemlig  granitarbejde og mønsterarbejde. De skal derfor lave et påfuglemønster i chaussesten. Og så skal de lave et halv-kryds med brosten, hvor det er meget vigtigt, at stenene kommer til at ligge helt vinkelret på hinanden.

Hvad gives der point for?
Der gives blandt andet point for overholdelse af mål, hvordan det hele flugter, hvordan forbandterne (overlapningerne og sammenhængen i mønsteret) fungerer og den visuelle jævnhed. Det hele skal stå blankt og lige.

Hvad skal man kigge efter for at se den bedste opgave?
Se efter, om mønsteret ser harmonisk ud, om overfladen er helt jævn (at intet stikker op), og at alle sten ligger lige. Intet må forstyrre øjet.

Læs mere om brolæggeruddannelsen ved at klikke her.

[responsivevoice_button voice=”Danish Female” buttontext=”— Læs op”]

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin