Med udgangspunkt i den nuværende situation, hvor alle dele af samfundet arbejder på at indrette sig sundhedsmæssigt forsvarligt, er den aktuelle status (per 17. februar 2021) på SkillsDenmarks aktiviteter:
WorldSkills – Flyttes et år
Organisationen bag WorldSkills – verdensmesterskaberne i Skills – har i dag besluttet at rykke de to kommende WorldSkills med et år på grund af usikkerhed om Corona-situationen i 2021. Det betyder, at WorldSkills i Shanghai flyttes fra 2021 til 2022 og WorldSkills i Lyon i 2023 flyttes til 2024.
WorldSkills Shanghai 2022 bliver holdt i Shanghai i Kina den 12. – 17 oktober 2022.
SkillsDenmark bakker op om beslutningen og har tidligere taget den principielle beslutning, at vi først kan sende landsholdet til internationale konkurrencer, når alle deltagere og officials kan vaccineres.
EuroSkills 2020 – er ændret til EuroSkills 2021 og udskudt til 22. – 26. september 2021 i Graz i Østrig.
WorldSkills Europe og de østrigske arrangører har udskudt EuroSkills til efteråret 2021.
Det et dog fortsat usikkert, om EuroSkills bliver gennemført, da den afhænger af både af COVID19-situation og antallet af lande, deltagere og eksperter, der ønsker at deltage ved EuroSkills. En endelig beslutning om gennemførelse bliver senest truffet i midten af juni 2021.
Danmark har tidligere meldt afbud og har ikke aktuelle planer om deltagelse, men overvejer løbende mulighederne for deltagelse.
Skills Stafet Finale – aflyst
SkillsDenmark står sammen med UU-centre og erhvervsskoler hvert år for en lang række lokale Skills-arrangementer på landets erhvervsskoler, der afsluttes med en finale på årets DM. På grund af corona-situationen er den landsdækkende finale ved DM i Skills aflyst. Det afgøres lokalt, om de lokale Skills Stafetter gennemføres.
Efterskole Skills – udsat fra januar indtil videre
SkillsDenmark besøger i løbet af efteråret 30+ efterskoler, der bruger en dag på at lave skills-opgaver og snakke om erhvervsuddannelser. Alle efterskoler gennemfører skills-besøget ved at implementere retningslinjer om afspritning af materialer mm. Størstedelen af Efterskole Skills blev gennemført i løbet af efteråret, men de resterende besøg i januar 2021 er udsat til et tidspunkt, hvor situationen tillader det.