Casper Ersted Mørch

Deltager i WorldSkills Shanghai 2026 som kok

Casper Ersted Mørch

Casper Ersted Mørch vandt DM i Skills 2026 og er nu klar til at repræsentere Danmark i kokkekonkurrencen ved WorldSkills 2026 i Shanghai. 

“Udover at skulle med til WorldSkills i Kina er det bedste ved at være udtaget den store erfaring, jeg får med fra træningen op til konkurrencen. Forløbet bliver meget lærerigt.”

Noget af det, Casper ser allermest frem til, er at få den endelige konkurrenceopgave i hånden. Selvom deltagerne får udleveret kriterier, krav og råvarelister på forhånd, er der stadig meget, der skal udvikles og finpudses.

“Vi får udleveret nogle kriterier, krav og lister med råvarer inden konkurrencen, og ud fra det skal jeg sammensætte menuer og øve mig på dem. Det bliver klassiske teknikker tilføjet nogle kinesiske råvarer. Det er jeg ret spændt på.”

Indtil videre er det især det søde køkken, der har fanget Caspers interesse.

“Jeg er mest nørdet og god til desserter – særligt chokolade.”

Derfor er træningen frem mod WorldSkills målrettet de områder, hvor han kan udvikle sig mest.

“Min træning kommer helt klart til at fokusere på det varme køkken, hvor jeg ikke er så erfaren endnu.”

To dage om ugen træner Casper sammen med sine trænere Tommy og Christian i Slagelse, hvor ambitionen er at være bedst muligt forberedt, når konkurrencen går i gang i Shanghai.

Når Casper ikke træner … “Så laver jeg mad – eller går ud og spiser. Gerne sammen med min kæreste, min far eller venner fra branchen. Det elsker jeg.”


Skole

Kold College

Virksomhed

Hotel Hesselet

Udvalg

Uddannelsessekretariatet
Search