Andreas Skeldal Winther

Deltager i WorldSkills 2026 som elektriker i konkurrencen Industry 4.0

Andreas Skeldal Winther

Andreas Skeldal Winther vandt en flot sølvmedalje til EuroSkills 2025 i Herning og er nu klar til konkurrencen “Industry 4.0” til WorldSkills 2026 i Shanghai.  Konkurrencen foregår i teams. Andreas’ makker er Malthe Naundrup Nielsen. 

“Det er megafedt at få lov til at repræsentere Danmark igen på Skillslandsholdet. Det vidner jo om, at nogen tror på os og vores faglighed – og at opleve WorldSkills i Shanghai bliver en kæmpeoplevelse.”

Landsholdssamlingerne er en vigtig del af Andreas’ forberedelser til Shanghai. 

“Der er et fedt sammenhold på Skillslandsholdet, og til samlingerne får vi mange gode værktøjer og ideer til, hvordan man planlægger og håndterer det mentale pres og søvn og kost. Det betyder mere, end man tror, under konkurrencen.”

Sammen med sin makker Malthe træner Andreas målrettet på ZBC i Roskilde sammen med deres træner Michael. Her arbejder de med tidligere EM- og VM-opgaver og har adgang til samme type udstyr, som de skal konkurrere på i Shanghai.

“Noget af det fede ved at være udtaget til konkurrencer er også , at vi får lært en masse nyt. Det løfter klart vores faglige niveau, og vores virksomheder bakker 100 procent op og giver os mulighed for at træne alt det, vi ønsker.”

Når Andreas ikke træner … bruger han gerne tiden på styrketræning eller spiller saxofon i et bigband.

Skole

U/Nord

Virksomhed

Bravida Danmark A/S

Udvalg

Metalindustriens Uddannelsesudvalg
Search