EuroSkills 2025 bliver et brag af en fest i MCH i Herning, og nu er der åbnet for standsalg.
EuroSkills 2025 i Herning er den største uddannelsesevent i Danmarkshistorien, når mere end 600 faglærte unge fra hele Europa dyster om EM-medaljer i 38 forskellige fag inden for bl.a. industri, håndværk og service.
Det forventes at op mod 100.000 gæster vil besøge EuroSkills 2025 i løbet af de 3 dage europamesterskabet kører.
Skal din organisation eller virksomhed have en stand under EuroSkills 2025, så download EuroSkills 2025’s brochure om standsalg med info om muligheder, priser, vigtige datoer, kontaktpersoner mm.