Seks medlemmer af udvalget besøger disse dage WorldSkills og bakker op om det danske Skillslandshold.
Seks medlemmer fra Folketingets Børne- og Undersvisningsudvalg gæster disse dage WorldSkills i Lyon. Udvalget er her først og fremmest for at bakke op om det danske Skillslandshold, men også for at blive klogere på, hvad danske deltagelse i internationale konkurrencer betyder.
Formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne (står som nr. 2 fra venstre på billedet), ønskede Skills Team Denmark held og lykke ved SkillsDenmarks danskerreception forud for konkurrencerne begyndte ved WorldSkills, og fik efterfølgende en snak med deltagere fra Skillslandsholdet.
-Det er helt fantastisk at være med til WorldSkills. På vegne af Børne- og Undervisningsudvalget synes vi, at det har været helt fantastisk at snakke med de unge talenter. Vi har hver især snakket med mange af de talenter, der skal deltager – og også spurgt om de har sommerfugle i maven, for ellers tror jeg, at vi har sommerfugle i maven for dem – jeg har i hvert fald, siger Karina Adsbøl,
Hvad betyder det for dig, at vi stiller op med hele 20 danske fagatleter til Worldskills?
-Jamen det betyder rigtig meget. De er jo rollemodeller og ambassadører for Danmark, når de er ude at vise deres færdigheder. Og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi har valgt at tage herned i dag og bakke dem op.
Hvordan mener du, at Danmarks deltagelse i en international konkurrence kan være med til at skabe mere fokus på erhvervsuddannelserne i Danmark?
-Jeg tror, at når vores unge talenter kommer hjem som dygtige ambassadører – nogle bliver måske også trænere selv for andre unge mennesker. Det betyder utroligt meget, at man også får gode relationer til andre lande. Og andre landes deltagere. Men det betyder i hvert fald utroligt meget for andre unge mennesker, som måske har lidt svært ved at finde ud af, hvad de gerne vil med deres fremtid. Så er det jo fantastisk, at vi har nogle unge ambassadører, som har erfaring, som de kan give med videre.
Ny Kongensgade 15, 1. Sal
1472 København K
SkillsDenmark, SkillsStafetten, Skillslandsholdet, DM i Skills og WorldSkills Denmark er registrerede varemærker