Til DM i Skills får 9. – 10. klasses efterskoleelever chancen for at se, høre, spørge og prøve de erhvervsuddannelser, der findes. DM i Skills er mere end blot en levende vejledning!
Hvordan foregår det?
Først findes ude på den enkelte efterskole det hold af elever, som har de bedste Skills. Det vindende hold er automatisk kvalificeret til finalen, hvor det skal konkurrere med de andres efterskolers hold.
Finalen foregår d. 4. februar 2021 i Messe C i Fredericia i tidsrummet kl. 14.00-17.00, hvor efterskolen med de bedste Skills kåres.
Hvordan kommer I med?
For at deltage i konkurrencen, skal man enten have besøg af Skills traileren, som kører rundt fra d. 1. september til d. 30. november eller henvende sig til Per Hansen på mobil 5116 1515. I traileren vil der ligge en drejebog for konkurrencen samt de materialer, der er brug for under konkurrencen. Der vil også være en række undervisningsmaterialer til rådighed, ligesom den, der kommer kørende med traileren, vil være behjælpelig. Efterskolen deler eleverne op i grupper på tre, som konkurrerer mod hinanden, på tid. Det bliver en dag med tempo og udfordringer til både hoved og hænder.
Hvorfor få besøg af Skills-traileren ?
Besøget vil sætte fokus på Skills eventen og erhvervsuddannelserne.
Besøget vil kunne integreres i et Uddannelse & Job tema på skolen.
Besøget vil i øvrigt kunne udvides med besøg af en rollemodel eller to, gerne tidligere efterskolelever, der er i gang med at tage en erhvervsuddannelse.
Besøget vil indeholde muligheden for at lave bord-bænke-sæt til efterskolen, en forlængerledning til hver elev i samarbejde med faglærte.
Sådan tilmelder I jer
Afsæt en halv til en hel dag og send en mail med ønske om dato til Per Hansen: perh@skillsdenmark.dk, senest den 1. oktober 2020. I kontaktes, når vi har konkret information om, hvornår Skills traileren kommer til jer.
Når I er tilmeldt konkurrencen og skal til DM i Skills
Information om finalen i Messe C kan du læse her, når vi får lagt informationen ud.
Forbered klassen
For at opnå det bedste udbytte af dagen er det vigtigt, at både du og dine elever er velforberedte. Derfor har vi lavet et overblik til dig “før”, “under” og “efter”, så du er godt klædt på til aktiviteterne i forbindelse med Skills.
Planlæg allerede nu én lektion som fælles forberedelsestid i klassen inden jeres Skills konkurrencedag.
Alle elever tester hvilken erhvervsuddannelse, der bedst matcher dem på EUD-uddannelsesvælger. Uddannelsesvælgeren kan tilgås direkte fra både mobil og computer via skillsdenmark.dk/uddannelsesvælger
Alle elever ser filmen ”Hvilken ungdomsuddannelse skal jeg vælge?”
Alle elever ser infomercial film om erhvervsuddannelse og EUX
Erhvervsuddannelse
Hvad er en erhvervsuddannelse, og hvordan er uddannelsen bygget op? Skills Denmark har lavet en lille film, der forklarer det hele..
Genvej.nu
I filmen kan du møde Amalie og Emil, som begge har valgt en erhvervsuddannelse. Du kan høre hvorfor de valgte uddannelsen og få et indblik i deres skole og praktikforløb.
Test
Der findes i alt over 100 forskellige erhvervsuddannelser, så der er virkelig noget for enhver smag.
Alle elever deltager I de aktiviteter, som er arrangeret– herunder Skills konkurrencen, hvor der gerne må heppes højtlydt!
Sådan følger I op
Planlæg én lektion til fælles opfølgning i klassen efter jeres besøg på DM i Skills
Refleksionsøvelse: Hvad fik I ud af besøget på DM i Skills? Se gerne filmene igen, og lad eleverne tage testen “Uddannelsesvælgeren” igen.
Ny Kongensgade 15, 1. Sal
1472 København K
SkillsDenmark, SkillsStafetten, Skillslandsholdet, DM i Skills og WorldSkills Denmark er registrerede varemærker