H.K.H. Kronprinsen står for den officielle åbning af DM i Skills 2023, og vil skyde mesterskaberne i gang med en hilsen fra scenen. Pressen er velkommen.
Det årlige danmarksmesterskab for de største unge faglærte talenter skydes i gang torsdag den 2. februar kl. 09.00 i Messe C, Fredericia. Her vil godt 300 unge deltagere præsentere 45 konkurrencefag og 25 demofag ved en indmarch på scenen, og der vil være en række både festlige indslag og taler.
Ved åbningen, vil der være taler fra:
Søren Heisel, formand for SkillsDenmark.
Steen Wrist, borgmester i Fredericia.
Stephanie Lose, formand for Region Syddanmark.
Kronprinsen ønsker de unge held og lykke og annoncerer den officielle åbning af mesterskabet, og vil derefter besøge en række konkurrencestande på en rundtur på DM i Skills.
Pressen er inviteret til at dække både åbningsceremonien og udvalgte steder på rundturen, hvor Kronprinsen taler med de unge. Deltagelse i arrangementet og mulighed for fotografering kræver en særskilt akkreditering til åbningsceremonien.
BEMÆRK: Der kræves kun akkreditering til åbningsceremonien – ikke resten af DM i Skills, der løber fra den 2.-4. februar 2023.
Journalister og fotografer kan tilmelde sig her:
PRESSE Tilmeldning – SkillsDenmark
Programmet for Kronprinsens deltagelse ved DM i Skills 2023 torsdag den 2. februar 2023:
09.00 – 09.50: Åbningsceremoni i sceneområdet, MesseC.
09.50 – 10.30: Rundvisning på DM i Skills og samtale med unge deltagere.
10.30 – 11.00: Reception for indbudte gæster. Her er ikke adgang for pressen.
Det fulde program for DM i Skills kan findes her.
For spørgsmål eller yderligere information:
Kommunikationschef, SkillsDenmark – Rudi Raahauge Damkjær, 20 92 34 64 / rda@skillsdenmark.dk
Ny Kongensgade 15, 1. Sal
1472 København K
SkillsDenmark, SkillsStafetten, Skillslandsholdet, DM i Skills og WorldSkills Denmark er registrerede varemærker