Autolakerer College 360 Silkeborg
- en uddannelse i verdensklasse

Når WorldSkillls 2022 kommer til Silkeborg, er det en anerkendelse af skolens årelange og ambitiøse arbejde med internationale konkurrencer

World Skills Car Painting 2022 kommer til College 360 Silkeborg 18.-21. oktober. Det
er en stor anerkendelse af de lærere, dygtige elever og den palette af faciliteter
uddannelsen har opbygget med hjælp fra private virksomheder, der tilsammen har
skabt en unik uddannelsesmodel med meget store ambitioner.

Uddannelsesleder Daniel Krarup fra College 360 i Silkeborg udtaler:

”Vi ser det som den ultimative anerkendelse, at et globalt brand som World Skills lægger mærke til, at vi har de rigtige rammer til at afholde VM for Autolakerer 2022” og fortsætter: ”Det er faktisk kun 2 steder i verden, at der findes de her rammer: hos os i Silkeborg og i Kina.”

College 360 har de seneste 15 år været en aktiv del af World Skills og sat standarden for
deltagernes niveau for dermed at skabe rollemodeller.

”Autolakerer uddannelsen hos College 360 er en landsskole i Danmark og det betyder, at det er det eneste sted uddannelsen findes herhjemme – det skaber et tårnhøjt niveau,
som gør at vi i modsætning til de andre lande ikke træner de unge intenst i 2 år for at
kunne deltage, men integrerer det i den daglige uddannelse, finder de bedste og træner
dem nogle få gange inden konkurrencen og stadig opnår Top 7 placeringer.”

Den tilgang gør, at Daniel Krarup kalder de danske deltagere for ”dygtige håndværkere”
og de udenlandske for ”faglige atleter”, da de træner intensivt kun med VM for Autolakerer for øje – det skaber danske rollemodeller og nogle høje standarder i hverdagen, som gavner hele uddannelsen og den danske autolakerer industri generelt.

Det høje faglige niveau skabes i tæt samarbejde med Glasurit, der er sponsor af al maling til World Skills konkurrencerne og hjælper uddannelsen i hverdagen med altid at have det nyeste udstyr – det samme gælder SATA, der også leverer sprøjteudstyr til både World Skills Car Painting 2022 og College 360 i Silkeborg.

”Det er på grund af de samarbejder, at vi kan tiltrække sådan et event som World Skills – det er vi meget taknemmelige for og ser det som fundamentet for det ambitiøse niveau, vi har i hverdagen.”

På verdensplan deltager over 1000 unge mennesker fra mere end 58 forskellige regioner og lande i World Skills og der konkurreres inden for 61 forskellige fag i 15 forskellige lande. Danmark stiller op med unge konkurrencedeltagere i 8 konkurrencer og dommere i 9 konkurrencer – læs mere her: worldskills2022se.com