AarhusSkills
information

For eleverne i 7.-10. klasse er det nu, der skal træffes de helt store valg for den uddannelsesmæssige rejse, som de begiver sig ud på efter folkeskolen.

AarhusSkills præsenterer nogle af de uddannelsesmuligheder, som erhvervsskolerne i Aarhus tilbyder. Det sker tirsdag den 14. november 2017 i Ceres Park & Arena. Her kan elever og lærere på 7. – 10. klasse få information om erhvervsuddannelserne, møde vejledere og studerende, prøve fagrettede aktiviteter m.m.

På AarhusSkills får lærere og elever overblik over byens tilbud af erhvervsuddannelser. Her er alle erhvervsskolerne repræsenteret, og de giver vejledning og viden, som man kan bruges hjemme i klassen.

AarhusSkills mål er at give de besøgende en intens og inspirerende dag, fyldt med oplevelser og nye tanker, og hjælpe eleverne med at træffe et vigtigt valg i deres liv.

Til lærerne:

Dine elever får oplevelser med praktiske fag. Du får indsigt i uddannelser og sammenhæng med jobs. Du laver netværk med vejledere på ungdomsuddannelserne. Det hele får du brug for til din undervisning i Uddannelse og Job.

Program 14.11.2017

kl. 09-14
CERES PARK
For alle

Se-Hør-Prøv - Mød erhvervsskolerne. Byens 6 erhvervsskoler har udstillingsstande i hallerne med information om uddannelser og PRØV SELV aktiviteter.

kl. 09-14
CERES ARENA
For 8. klasser

Deltag i Skills Stafetten. I Ceres Arena konkurrerer op til 160 hold om at blive blandt de 6 bedste, der går videre til finalen ved DM i Skills i Herning i januar 2018. Download folderen med praktisk information

kl. 09-14
CERES PARK - SØJLEGÅRDEN
For 7.-9. klassetrin

DM i Fagene Grundskolernes pendant til SKILLS.

kl. 16-19
CERES PARK
For forældre og elever i 8. klasser

EUD Messe for forældre og elever i 8. klasser i hallerne.

Erhvervsskolerne på Aarhus Skills

Aarhus Tech, JU (Jordbrugets Uddannelsescenter), VIA Beklædning, IOOS (Klinikassistenter, tandplejere og tandteknikere), AABC (Aarhus Businesscollege) og SOSU Østjylland Aarhus fylder de tre haller i Ceres Park med udstillingsstande, og PRØV SELV aktiviteter.

Her kan elever og lærere få information om erhvervsuddannelserne, møde vejledere og studerende, prøve faglige aktiviteter og snakke jobmuligheder med erhvervsfolk. Udstillingen i hallerne er åben for elever og lærere i tidsrummet 9-14.

Udstillingen åbner igen fra kl. 16 – 19 som EUD-Messe for elever og forældre.

(Nærmere information og tilmelding til EUD-Messen følger fra Ungdommens Uddannelsesvejledning).

SkillsStafetten

Er for grundskolens 8. klassetrin.

Konkurrencerne afvikles kl. 9-14.

I Arenaen konkurrerer op til 160 hold på tid. I konkurrencerne løser eleverne praktiske opgaver, hvor det handler om samarbejde, hurtighed og kvalitet.

De seks hurtigste hold fra Aarhus går videre til SkillsStafet- finalen ved DM i SKILLS fredag den 19. januar 2018 i Herning. Her skal de konkurrere om førstepladsen med andre elever fra hele landet.

Læs mere om DM i SKILLS og SkillsStafetten

Tilmelding til SkillsStafetten

Klasselæreren foretager tilmeldingen.

Hver klasse kan deltage med op til tre hold. Hvert hold skal bestå af tre elever (blandet drenge og piger).

Først til mølle

Der kan maks. være 160 hold i konkurrencerne. Tilmeld jer derfor hurtigt.

Holdene og resten af klassen inviteres til konkurrencerne i Ceres Arena tirsdag den 14. november 2017.

De seks bedste hold går videre til finalen i Herning fredag den 19. januar 2018. Vinderholdenes klassekammerater inviteres med til Herning.

Tilmelding via mail til konsulent Henrik Johansen, Børn & Unge: hjoh@aarhus.dk med skolens navn, klasselærers navn, telefonnr. og mailadresse samt klassebetegnelse, antal elever i klassen og antal deltagende hold. Skriv ”Tilmelding til Skills Stafetten” i mailens emnefelt.

Nærmere information følger direkte til de tilmeldte klasselærere.

Vil du vide mere om konceptet?

Send en mail til Hanne Marklund,
eller ring til Christian Bang Kristensen: 51575032

Info og tilmelding - DM i Fagene

AarhusSkills, Skills Stafetten og finaledeltagelsen arrangeres i et samarbejde mellem Børn og Unge, Beskæftigelsesforvaltningen, Borgmesterens Afdeling, Erhvervsskolerne i Aarhus og Skills Denmark, samt DM i Fagene.

Mappe Ikon

Tilmeld DM i Fagene

Nedtælling

AarhusSkills
dage
timer
minutter
DM i Skills 2018
dage
timer
minutter
WorldSkills 2017
dage
timer
minutter